Sorggruppe for studerende

TAL MED andre studerende I SORG

For dig som har mistet

At miste en nærtstående er noget af det allersværeste. Livet er forandret for den, som er ladt tilbage, og alligevel fortsætter verden udenfor, som om intet er hændt. Sorg tager tid og kan være et ensomt sted at være.

Hvorfor gå i en sorggruppe?

I sorggruppen mødes du med andre, der har mistet og som måske stiller nogle af de samme spørgsmål som dig:

  • Hvem er jeg nu?
  • Hvordan genoptager jeg studiet og hverdagen?
  • Vender glæden nogensinde tilbage?
  • Er der overhovedet en mening med det hele?

Sorggruppen er ikke et sted, hvor din sorg går væk men et sted, hvor du kan dele dine tanker, følelser og erfaringer. Sorggruppen er et sted, hvor det er tilladt at sørge!

Hvordan og hvor foregår det?

Gruppen består af max. 8 deltagere, der mødes 2 gange om måneden i et lokale på Søndre Campus.  

Sorggruppen ledes af studenterpræsterne Inger Lundager og Camilla Just Aggersbjerg.

Vi lægger vægt på, at sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt sted at være. Inden sorggruppen begynder, vil hver deltager blive inviteret til en kort samtale med en af os to studenterpræster, sådan at vi sammen kan vurdere, om sorggruppen er det rette sted for dig. 

Tænker du, at en sorggruppe kunne være noget for dig, så tag endelig kontakt til studenterpræst Camilla Just Aggersbjerg eller Inger Lundager. Find vores kontaktoplysninger her

Få besked om vores arrangementer

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer samtidig vores privatlivspolitik.