Tal med en studenterpræst

Vi er her for dig

Individuelle samtaler for studerende

Livet som studerende kan være både presset og stresset. Undervejs kan der tilmed støde noget til, som øger presset, og som kan være svært at håndtere alene. Det kan være sorg, ensomhed, angst, mindreværd, studietvivl eller spørgsmål af mere generel eksistentiel karakter som mening med livet, identitet og død.

Er det tilfældet for dig, og har du brug for en udenforstående at vende din situation og dine tanker med, så står studenterpræsterne til rådighed for samtaler. Hvad vi skal tale om, bestemmer du. Vi har ingen agenda – vi missionerer ikke og forkynder ikke. Til gengæld har vi tid og tavshedspligt!

Vores tilgang er eksistentiel. Den tager afsæt i, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. At fjerne det, der gør ondt er ikke nødvendigvis vores mål. Det er derimod at give dig et nyt perspektiv og ro i et omfang, så du bedre kan leve med det, der er svært

Få besked om vores arrangementer

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer samtidig vores privatlivspolitik.