Copyright © 2023.
Studenterpræsterne på KU | Kigkurren 8A, 2. th. | 2300 København S
Studenterpræsterne på KU | Kigkurren 8A, 2. th. | 2300 København S
Vores fokus hos studenterpræsterne er på det eksistentielle, det sociale og det afslappede. Hvert semester tilbyder vi studerende på videregående uddannelser en række arrangementer, der tager livtag med eksistentielle spørgsmål eller blot er et åndehul i en presset studietilværelse. Der er lidt for enhver smag, bl.a. filosofiske ture i naturen, højskolesangaftener, foredrag, ro i kirkerummet, eksistenssamtaler, gåture, teater, koncerter mm.
Du vil ikke finde det hele hvert semester – vi varierer det lidt, alt efter, hvad vi skønner kunne interessere og er relevant for studerende. Langt de fleste arrangementer og aktiviteter er gratis at deltage i, og alle studerende på videregående uddannelser i København er velkomne – uanset medlemskab af folkekirken eller ej.
Har du ideer til arrangementer eller aktiviteter eller har du lyst til at være med i planlægningen, så kontakt en af studenterpræsterne
Find vores aktiviteter her på siden, eller hold dig opdateret på Facebook og Instagram
Når livet gør ondt, er det godt at have en at tale med. Studenterpræsterne er her for at lytte til dig, hjælpe dig med at få klarhed over dine problemer og dine handlemuligheder. Og også med at udholde det, som gør ondt, men som du ikke kan ændre på.
Det kan fx være, at du
I samtalen tager vi altid udgangspunkt i det, som du vil tale om. Vi har ikke på forhånd nogen dagsorden med samtalen. Vi respekterer dit ståsted og din overbevisning, og spørger du til vores, fortæller vi også gerne om den.
Alle studerende på de campus, som vi dækker, kan få en samtale – uanset medlemskab af folkekirken, tro eller ikke-tro. Som præster har vi udvidet tavshedspligt.