Adresse

Vartov
Farvergade 27, opg. H. stuen

Dato

13 jun 2025

Tidspunkt

17:30 - 21:00

Sommerafslutning

Kære Alle

Hermed inviteres du til Studentermenighedens sommerfest d. 13. juni inde på Vartov!

Endnu et akademisk år er gået, og derfor er tiden nu til at mødes til en dejlig aften inde på Vartov så vi kan synge sommeren ind og ønske hinanden god ferie. Vi begynder at lave mad fra 16:30, hvor man er meget velkommen til at komme og hygge med i køkkenet, når vi med snilde snitteteknikker og raske rørestrategier fremelsker suveræn vegetarisk aftensmad, men ellers starter aftenen kl 17:30.

Der vil være gakkede konkurrencer, en ‘året der gik’-bingo og højskolesang foruden godt selskab og et lille indslag fra bestyrelsen, der vil fortælle kort om hvad der er i støbeskeen for næste år. Så hvis du fik påbegyndt en samtale på en filosofisk fugletur, der ikke blev helt færdig; kom! Eller hvis du er nysgerrig på at høre, hvad der kommer til at ske næste år; kom! Og hvis du har appetit på flere højskolesange end der er plads til på en enkelt sangaften; kom!

Vi glæder os til at se Jer!

Mange hilsner præsterne og bestyrelsen

Få besked om vores arrangementer

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer samtidig vores privatlivspolitik.