Filosofisk mostur
VED LEKTOR CLAUS EMMECHE, LEKTOR FLEMMING EKELUND OG STUDENTERPRÆST NICOLAI HALVORSEN
Den filosofiske mostur går i år til samme sted, som vi besøgte på forårets fugle- og botaniktur: Vallensbæk og Ishøj strandenge. På forårets tur opdagede vi, at området havde en rig mosflora, som vi vil studere nærmere. Der vil også være mulighed for at se på den øvrige natur. Strandengene og lagunerne omkring Vallensbæk og Ishøj er skabt kunstigt. Udenfor de oprindelige strandenge er der skabt øer med mere regulær strand og laguner inde bag øerne.
Turen afholdes som altid i god ånd, med fokus på samtale og fællesskab. Vi spiser frokost et passende sted undervejs, så husk at tage mad og drikke med samt godt fodtøj og påklædning efter forholdene. Vil man se fugle er det en rigtig god ide at medbringe en kikkert. Vil man studere mos kan en lup være nyttig.
Som det er tradition, vil der på denne tur være filosofisk refleksion undervejs, igangsat af Lektor Claus Emmeche. Studenterpræsten vil også holde en opbyggelig tale efter frokost. Lektor Flemming Ekelund vil fortælle om mosserne og bestemme de forskellige arter vi ser.
—- Praktisk information:
Tilmelding til studenterpræst Nicolai Halvorsen på praest@sund.ku.dk
Husk at skrive din studieretning og telefonnummer.
Turen arrangeres i samarbejde med “Laboratoriet for Naturfilosofi” under Institut for Naturfagenes Didaktik.
Det er gratis at deltage, og primært for studerende ved universiteter og højere læreanstalter. Der er et begrænset antal pladser og det er først til mølle.
Lørdag d. 4. november kl. 10.00 – ca. 15.00. Vi mødes ved Ishøj station kl. 10.00 (senest