
Filosofisk mostur på Assistens Kirkegård
Kom med på en sanselig og tankevækkende efterårstur på Assistens Kirkegård lørdag den 1. november 2025 kl. 10.00. Studenterpræst Nicolai Halvorsen guider os gennem kirkegårdens stemningsfulde stier, mens Lektor Flemming Ekelund deler sin viden om mosser og hjælper os med at bestemme de arter, vi møder undervejs.
Traditionen tro indleder Lektor Claus Emmeche turen med et filosofisk oplæg, der sætter rammen for refleksion og samtale i naturens ro. Under fællesfrokosten samler vi op på dagens tanker, og Studenterpræsten holder en opbyggelig tale.
🎒 Husk madpakke, drikkevarer, godt fodtøj og tøj efter vejret. Kikkert og lup anbefales, hvis du vil studere fugle og planter nærmere.
📝 Tilmelding sker efter princippet ‘først til mølle’ – så vent ikke for længe
Turen er primært for for studerende ved universiteter og højere læreanstalter. Turen er gratis og arrangeres i samarbejde med “Laboratoriet for Naturfilosofi” under Institut for Naturfagenes Didaktik.