Filosofisk Fugle- og botaniktur til Møn
I år bliver den traditionelle botanik- og fugletur udvidet, idet vi har lejet en bus og tager på en heldagstur til Møn.
Møns klint er et enestående naturområde, der er kandidat til at blive UNESCO verdensnaturarv. Vi vi bruge dagen med at gå på opdagelse i naturen særligt med henblik på fugle- og plantelivet. Møns kalkholdige jordbund gør at der mange steder er et helt specielt planteliv med bl.a. mange orkidearter. Fuglelivet omkring Møns klint er også meget varieret med mange ynglefugle, hvoraf vandrefalken nok er den mest kendte. Men der er mange andre arter og også rigtig mange trækfugle som vi kan være heldige at se.
Man kan læse mere om fuglene her
https://www.dof.dk/oplev-fuglene/fuglesteder/lolland-falster-og-mon/mons-klint-og-klinteskoven
Der vil være kyndig vejledning undervejs fra biolog lektor Flemming Ekelund. Lektor Claus Emmeche vil igangsætte den filosofiske samtale og undren.
Turen er afholdes altid i god ånd, med fokus på samtale og fællesskab. Husk at tage mad og drikke med, godt fodtøj og påklædning efter forholdene. Vil man se fugle er det en god ide at medbringe en kikkert. Vil man studere planter kan en lup være nyttig.
Turen arrangeres i samarbejde med “Laboratoriet for Naturfilosofi” under Institut for Naturfagenes Didaktik.
Mødested: Vi mødes på Sjælør Station kl. 7.50 senest
Corona-restriktioner:
Vi opdaterer løbende vores arrangementer, så de er tilpasset de gældende restriktioner. Hvis du har tilmeldt dig, får du direkte besked